• Madurai Messenger
• Articles in other languages
• Danish
• Fortunetelling danish simone

Papagøjer og spådomme

Simone Okkels Aalborg, Denmark

Samling af religiøse billeder, bla. munken Agathiyar

Simone Okkels tager sin tro op til diskussion i Madurai, hvor hun tager med en gruppe rundt til forskellige former for sandsigere, for at se om der virkelig er mere mellem himmel og jord.

Tempelbyen

“Today is your destiny.” Palmebladene ligger på bordet, og spåmanden ser alvorligt på os. Måske er i dag vores skæbne, men rejsen til netop denne dag startede for godt og vel to uger siden.

Jeg ankom til Madurai i Sydindien i starten af februar. Hernede er religion og spiritualitet en del af hverdagen, og Madurai er ingen undtagelse. Der er en grund til byen har det navn den har. Madurai betyder ‘Tempelbyen’ og her stod engang over 3000 templer opført. Men som Indien blev mere og mere menneskefyldt, blev vejnettene udvidet og templerne revet ned. Nu er der kun omkring 100 tilbage.

I Danmark, hvor jeg er født, er religion af en helt anden betydning. En meget mindre betydning. Religionen er heller ikke så mangfoldig som i Indien, hvor hinduister, kristne, buddhister og religiøse minoriteter lever side om side.

Troen på det overnaturlige bliver af mange vesterlændinge henkastet som noget sludder. Vi bliver opdraget i vores forældres tro, men langt de fleste er ikke ægte troende, som hernede, hvor guder ikke bare er vuggestuesnak, men højere magter at ære og tilbede.

Min egen indstilling er noget vægelsindet.

Nok er jeg skeptiker, men jeg er også drevet af en naturlig nysgerrighed overfor det overnaturlige. Måske er der mere, end vi kan se med det blotte øje?

En papegøje på gaden i Madurai

Så da jeg fik chancen for at komme helt tæt på en del af troen, som i Danmark kun ville blive kaldt overtro, tog jeg chancen.

Tro eller overtro?

I hinduismen er der ikke bare mange templer, der er flere guder end selv hinduerne ved af. Tallet er noget nær uendeligt. Men for de vigtigste guder er der templer, hvor de tilbedende kan komme og bede eller ofre for at vinde gudens gunst. Ved disse templer er der mange mennesker, der udfører deres daglige job, som spåmænd og -koner. Det var disse mennesker vi opsøgte.

Da vi kørte mod vores første stop på vejen kunne jeg mærke forventningen indeni. Ville vi virkelig se ind i vores fremtid? Ville min vaklende tro blive be- eller afkræftet?

Vi stoppede udenfor Alakar Templet. Her var planen, at vi skulle mødes med en astrolog og hans papegøje. I Sydindien er der mange forskellige typer spåmænd og astrologer. Tilbage i tiden var en af de mest besøgte typer papegøje astrologien, som også opstod i områderne Tamil Nadu og Kerala.

I små bure holdes papegøjerne, oftest grønne parakitter, kili, som gudernes sendebude, vahikil. Guderne taler gennem dyrerne, som efter astrologen har fået kundens fulde navn, vil vælge et kort der passer præcis til det navn. Der er 27 kort at vælge i mellem og når fuglen har valgt, vender den tilbage til sit bur, hvorefter astrologen fortæller, hvad kortet betyder for kunden. Kunden vil også selv skulle vælge et kort, og til sidst vil astrologen kaste en håndfuld muslinger, som alt efter måden hvorpå de lander, også har betydning for kundens fremtid.

Desværre var papegøjen i Alakar Templet syg, og vi fortsatte til Pandi Templet. Pandi er en gud som beskytter mennesker og skove. De tilbedende ofrer rom og cigarer, selvom det i Indien ikke er passede hverken at drikke alkohol eller ryge. Det er derimod okay at købe disse rusmidler for at ofre dem til Pandi. Nogle gange, når rommen og cigarerne afbrændes, bliver de tilbedende påvirkede af røgen og får derved en endnu stærkere følelse af at være forbundet til guden.

Ved dette tempel mødte vi Mrs. Kaliammam. Hun er udaf Kattu Naivakar kasten, som er en udvalgt kaste, hvor størstedelen arbejder som håndlæsere og spåkoner og også derfor blev hun håndlæser. Kasten får deres evner gennem guden Jakkamma, gennem ham kan de se hvad der vil ske i fremtiden.

Som gudernes sendebude arbejder de seks måneder ude og seks måneder hjemme.

Kaliammam er gift med en anden håndlæser og de har børn sammen. Når hun er de seks måneder hjemme er han også. De har nok penge til kun at arbejde som håndlæsere, fordi Kattu Naivakar kasten ejer store jordarealer. De arbejder for guderne og for folket, ikke for pengene.

Børnene derimod studerer for at kunne få et godt job i fremtiden. Dog vil de, ligegyldigt hvilken stilling de betræder, altid være håndlæsere. En eller to dage om ugen vil de gå på gaderne i Madurai og omegn og arbejde for folket.

Mr. Paneer Salvam

Vi overværede en håndlæsning af en fra vores gruppe. En noget negativ foruddannelse, men Stella, som lagde sin hånd til skue, var overrasket over hvor tæt på sandheden Mrs. Kaliammam var. Hendes ansigt var fuldt af forundering, og det var svært ikke at blve lidt grebet af stemningen og hendes entusiasme.

Mens vi snakkede med Kaliammam blev en skrigende kvinde trukket ind i templet. Hun var besat af Pandi. Her bliver den slags taget alvorligt, og hun blev ført ind i templets midte for at kommunikere med guden.

Vi fulgte med, vi skulle finde papegøje astrologen. Kvinden skreg og råbte ord vi ikke forstod. Omkring hende stod familie og folk som ofrede cigarer og skåle med frisk frugt. Længere inde i templet ofrede både børn og voksne deres hår. Dette skulle eftersigende være lykkebringende. Men papegøjeastrologen var ingen steder at finde.

Han var flyttet ud på gaden – der var flere kunder.

Denne type astrologi var engang et velrenommeret erhverv, men er nu mere tvivlspræget og oftest opsøgt af turister. Derfor finder man tit astrologerne hvor udlændinge kommer forbi og ikke kun i templerne.

Jeg havde også selv mine tvivl og var ikke den første til at tage skoene af og sætte mig foran spåmanden. Men nysgerrigheden skulle stilles. Efter først at have været tilskuer til ikke bare en, men to spådomme, som den spåede fandt en del sandhed i, måtte jeg prøve. I videnskabens og troens navn.

Dyriske visdoms ord

Mr. Panneer Salvam bad mig om at tage plads, hvor Stella havde fået endnu et indblik i sin fremtid, ikke langt fra det første bud. Panneer har arbejdet i dette område i 31 år. Han startede som 17 årig og sidder der stadig som 48 årig. Han har set sin egen fremtid, dette er hvad han skal lave resten af sit liv.

Med messende stemme fortalte astrologen sin papegøje mit navn, med tyk tamilsk accent. Papegøjen, oplært i Meenakshi templet i Madurai, vraltede ud af sit bur og fremdrog Jesus af bunken. Et godt tegn. Alt hvad jeg foretager mig, alt hvad jeg rører ved vil blive en succes! En ret overfladisk beskrivelse, men han fortsatte. Mit horoskops planeter stod gunstigt, bedre end da jeg blev født. Derfor skal jeg tage mig nogle forholdsregler. Mandag er for eksempel en dårlig

En papegøje på gaden i Madurai

dag, tirsdag skal jeg hverken give eller modtage gaver, hvorimod jeg især skal give gaver og almisser om fredagen. Specielt til de mindre velstillede. Tilfældigvis var denne dag en fredag og jeg havde lige betalt astrologen 50 Rs for spådommen. Min venstre hjernehalvdel smilede hånligt. Penge. En løgn for ussel mammon.

Den smilede videre da jeg bagefter blev spået om mit fremtidige kærlighedsliv, stadig udfra Jesuskortet og hvad papegøjen havde videregivet astrologen. Måske ville spådommen være mere plausibel, hvis jeg var født og opvokset i Indien, men i Danmark er arrangerede ægteskaber kun noget, der foregår hos danskere af anden etnisk baggrund end dansk, og ikke bag ligusterhække eller ved kornmarker. Jeg ville blive gift med en af min fars slægtninge eller venner, og måske allerede indenfor et år. I følge astrologen. I følge min egen overbevisning førte oplysninger som denne mere mod en afkræftelse end en bekræftelse af troen på, at der er mere i disse spådomme end blot gætterier.

Jeg ville dog stadig gerne vide mere. Min familie ville selvfølgelig også få en vidunderlig fremtid. Men ikke alt er ligetil, selvom Jesus holder hånden over en. En eller flere af mine venner, gennem mange år, vil vende mig ryggen, nogle havde allerede gjort det. Jeg måtte være mere forsigtig og tænke mig godt om.

Spåmanden pakker første bundt palmeblade ud

Heldigvis har jeg et åbent sind og en god forstand. Det kan dog lede til at nogle ønsker at skændes, eller på anden vis, slås med mig. Noget jeg som person ikke ønsker, men hvis det kommer dertil, slås jeg igen.

Spådomme som måske kom nærmere sandheden, men som alligevel kan passe på snesevis af mennesker.

Det kort jeg selv skulle trække viste et billede af et firben. Et tegn på at jeg skal holde mine kort tæt til kroppen. Især hvad angår fremtidige job. Jeg skal ikke fortælle mine planer, men holde dem for mig selv, ellers vil både venner og konkurrenter på en eller anden måde forpurre dem.

Astrologen gav mig i sandhed noget at tænke over, men om det var sandheden blev jeg ikke overbevist om. Han kastede sine muslingeskaller og de bekræftede min utopiske fremtid. Da han fik at vide, jeg havde besøgt Pandi templet, inden jeg kom til ham, sagde han, at det kun ville forstærke spådommene.

Inden vi blev sendt væk spurgte vi om han nogensinde havde været hos en anden spåmand. Det havde han ikke, og det ville han ikke. Han troede på sig selv.

Stadig skeptisk, men ikke helt uden tro, tog vi tilbage til kontoret. Her var tro og spådomme afløst af noter og computere. Men snart skulle moderniteten, traditionen tro, byttes ud en sidste gang.

Aftrykkets hemmeligheder

Turen gik til en spåmand der tog sig bedre betalt end de andre to. Hvor vi før henholdsvis havde givet 20 og 50 Rs for en spådom, skulle vi nu give 500.

Denne gang skulle jeg kun være tilskuer. Min skepsis var for stor og min gavmildhed for lille.

Vi kørte til et middelklassekvarter i Madurai. Vi stoppede ved et hus, hvor der hang et stort billede udenfor. Det viste munken Agathiyar. Han siges at være skaberen af Siddha og Nadi Jothidam – tommelfinger astrologien. Han døde for 50.000 år siden, men nogle mener stadig han er i live.

På den anden side hang en ondt udseende maske i stærke røde, hvide og grønne farver. En thirusti som holder onde ånder væk. Udover disse få ting var der intet, der afslørede at der boede en mægtig astrolog i huset.

Nadi astrologien går i al sin komplicerede enkelhed ud på, at astrologen kan se en persons fremtid gennem fortiden, som er tegnet i tommelfingerens aftryk. For kvinder den venstre, for mænd den højre. Astrologen fortalte os, at der endnu kun er fundet 118 forskellige aftryk til denne metode. Reinkarnation er en stor del af hinduismen og også af Nadi astrologien. Vores liv består af cirkler, når vi dør bliver vi genfødt. Tallet 60 er af stor betydning. For hvert minut er der 60 sekunder, for hver time er der 60 minutter og for hvert yugam er der 60 år. Hvis en person fødes i en årrække af et eller flere yugams efter en anden, på præcis samme dato og tidspunkt, vil de have samme tommelaftryk og derved samme horoskop. Astrologen vil derudfra kunne finde personens horoskop i en stor samling af palmeblade. Palmebladene er op til 6000 år gamle, og på hvert er der skrevet et digt eller en sang. Teksten er skrevet på Vatteluttu, en ældgammel form for tamilsk som ikke alle kan læse. Den astrolog vi besøgte var ud af Valluvar kasten, hvor de fleste er astrologer og kanlæse palmebladene. Han er den fjerde i sin generation af Nadi astrologer.

Blåstemplede spådomme

Med blå blækaftryk på sit papir gik astrologen ind i et andet rum. Han ville finde de palmeblade der matchede tommelaftrykket og derefter finde præcis det ene, der tilhørte Stella. Han kom tilbage med seks bundter med i alt 4000 palmeblade.

Astrologen begyndte da at stille hende spørgsmål og fik på den måde skilt en del palmeblade fra bunken. Han spurgte med myndig stemme om faderens job, moderens job, Stellas stjernetegn og profession. Midt i det hele ringede hans telefon og magien gik lidt af situationen. Efter et utal af spørgsmål kom ordene ‘Petra’ og ‘Christian’ pludselig frem mellem det uforståelige tamilske. Stellas forældres navne. Vi spærrede alle øjnene op. Astrologen sendte os væk, da han ville skrive en notesbog til Stella med hendes spådom, udfra de tre palmeblade han fandt til hendes horoskop.

Astrologen læste hvad han havde skrevet op for os og indspillede det. Igen et underligt mix af nyt og gammelt. Det meste af det han læste op, var gentagelser, af de oplysninger Stella havde fodret ham med. Mellem de kuglepensskrevne bogstaver var der her og der smurt lidt sandeltræspasta ud, en hellig salve.

Hans spådom stemte ikke helt så godt overens med de andre. Stella tro vaklede mellem de forskellige foruddannelser. Min tro vaklede som den plejede.

Vi spurgte, tvivlende på de overnaturlige evners oprigtighed, om han nogensinde var blevet kaldt en bedrager. Langt de fleste i Indien tror fuldt og fast på spådomme. Han var aldrig blevet kaldt en løgner. Hvis den fremtid han forudsagde ikke opfyldes, er det fordi man ikke har gjort som han fortalte. Hvis man i et tidligere liv har gjort slemme ting, skal man i livet efter gøre dette godt igen, en form for karma. Kun på denne måde kan man sikre sig de gode forudsigelser vil finde sted. Derfor har han heller aldrig haft utilfredse kunder.

Til spørgsmålet om han var rig på grund af sit job svarede han nej. Måske er prisen højere, men nogle dage er der ingen kunder. Nok bor han i et middelklassekvarter, men huset er lejet. Desuden arbejder han ikke for pengene, men for at ære sine forfædre, Siddha munkene.

Til spørgsmålet om han kan se specifikke ting, som døden svarede han: “Ja, jeg ved alt. Jeg kender min egen død og jeg kender Stellas. Hvis jeg løj ville jeg blive straffet af guderne.”

Det var Stellas skæbne at komme til netop denne astrolog, ikke alle har de samme palmeblade. 80% af tiden kan han finde en persons blade, men 20% af tiden må de gå til en anden astrolog. Hun blev ledt til Madurai, ledt til netop denne opgave og denne astrolog på grund af foruddannelser lavet for flere 1000 år siden. Denne livscyklus hun levede i nu, ville blive den sidste. Men hvis hun gør op for tidligere tiders fejltagelser, vil hun leve sine 82 år i stor rigdom og lykke.

Denne dag var måske Stellas skæbne dag, men ikke min. Min skepsis blev kun større, men min barnlige tro på der må være mere mellem himmel og jord er ikke visket fuldstændigt ud. Den er stadig svagt synlig, som sandeltræspastaen på gulnet papir. Måske er det bare et håb for at bevare lidt magi i en verden, hvor alt kan forklares videnskabeligt, måske er det en snert af ældgammel viden arvet fra fjerne forfædre. Men hvorom alting er, så må det være op til den enkelte at vurdere hvad der er sandt og hvad der er falsk. Om ens sind er åbent eller om ens tro ikke rækker længere end til det skrevne ords kildelister.